Om stejlepladsen
Stedet
På stejlepladsen rensede og tørrede fiskerne deres garn. Det skete på pæle - kaldet stejler – rejst på et åbent areal, så vejr og vind kunne komme til.
Der er minder om det oprindelige formål i den store åbne grønning samt i beplantning og pæle ved de enkelte huse.
Grønningen er i dag fællesareal med buske og træer og med plads til leg og boldspil.
Et engareal, hvor blomster og græsser er med til at skabe biodiversitet, er her også.
Husene
Grundejerforeningen består af 25 huse opført i gode materialer og med et unikt arkitektonisk præg, der peger hen på den maritime verden, som området oprindelig var en del af
En række af husene har høje glasfacader, åbne etageadskillelser og - ligesom skibe – charmerende og karakteristiske ”skæve vinkler”.
Omgivelserne
Stejlepladsen er en oase tæt på Nivås gamle og hyggelige bydel og med kort afstand til både strandvej og kystbane.
Den nærmeste af de mange søer i området ligger få meter fra Stejlepladsen, og Øresund er et stenkast væk.
Nivå Havn med børnevenlig badestrand, fugletårnet ved Nivå Bugt og Danmarks eneste bevarede ringovn er lige i nærheden og det samme er flere skovområder, Nivaagaards Malerisamling og parken bagved.
På Gammel Strandvej er blomsterbutikken Chres og Antons, Nivås brødudsalg og cafe.